SEGAF Nyhedsbrev
Juni 2020
Årets første 2 turneringer, Danish Senior Open, SEGAF Open!

Corona epidemien på retur!

Velkommen tilbage til alle!
Siden Corona epidemien toppede i marts-april måned, har vi set et konstant faldende antal indlagte og smittede. Smittetrykket er faldet til 0,6, dvs. epidemien er ved at dø ud. Regeringen har langsomt åbnet samfundet igen og DGU er fulgt med, således at turneringer nu kan afholdes. Dog skal vi stadig overholde de velkendte sundhedshygiejniske forholdsregler, specielt holde afstand - nu dog kun 1 m -, vaske/spritte hænder, osv. 
Vi håber at smittetrykket holder sig under 1,0, således at resten af sæsonen kan afvikles som planlagt og således at aflyste/udskudte turneringer også kan blive afviklet.

Ledreborg Senior & Veteran Challenge 2020 

Der var ikke mindre end 128 spillere, der stillede op til den første turnering, som blev gennemført i år, Ledreborg Senior og Veteran Challenge. 

Banen stod flot, og med hurtige greens var der gjort klar til en svær udfordring. Der ikke blev lettere af at det begge dage blæste med næsten orkan styrke, når man stod på de udsatte steder.


Eneste spiller der vandt over banen var også den senere vinder af Senior rækken, Hans Peter Jacobsen, The Scandinavian, som lørdag gik en under par. FLOT.

Hans Peter sluttede i +2, og så var der 11 slag ned til hjemmebane spillerne Michael Maahr (flot med hcp 5 ) og Michael Flindt.

Hos Senior damer vandt Lotte Greve (+16), Kokkedal, foran Else Kalstad (+20), Furesø og Annette Borch-Jensen (+25), Mølleåen.

Veteran damer blev vundet af Anne Kaae (+24), Værløse foran Lisbeth Ebbesen (+39), Søllerød og Sigrid Johannesen (+45), Sydsjælland.

Veteran herrer blev vundet af Søren Bollerup Hansen (+14), The Scandinavian med Hans Stenderup (+17), Rungsted og Frank Tarp Hansen (+20), Ledreborg på de efterfølgende pladser.

Stor tillykke til vinderne
Link til resultater: https://www.golfbox.dk/livescoring/tour/?language=1030#/competition/2198207/leaderboard/2236304

DGU Tour II
Mølleåen den 30.-31. maj

Årets første turnering på DGU Touren blev afviklet 30.-31. maj på Mølleåens bane, i det smukkeste forårs-/sommervejr.
Ikke færre end 186 havde tilmeldt sig! Aldrig før har så mange tilmeldt sig en turnering på Senior Touren. Det vender vi tilbage til nedenfor!

Vindere samt runner-ups blev:
Mid-age damer: Ikke spillet
Mid-age herrer: Philip Hartig, Nivå (143), Morten Findsen Schou, København (144), Nicolai Hvirfeldt Trolle, Great Nothern (144).

Senior damer: Lotte Greve, Kokkedal (148), Else Kalstad, Furesø (160), Annette Borch-Jensen, Mølleåen (166).
Senior herre: Bo Reinholm Jensen, Asserbo (139), Hans Peter Jacobsen, Scandinavian, (143), Kent Tonnesen, Randers (144).

Veteran damer: Anne Kaae, Værløse (167), Dorte Pyll Truesen, Roskilde (173), Yuyin Chen, Værløse (179).
Veteran herre: Søren Bollerup Hansen, Scandinavian (162). Frank Uldahl, Asserbo (163), Ole Poulsen, Simons (163).

Superveteran damer: ikke spillet
Superveteran herrer: Hans Stenderup, Rungsted (157), Ole Krogaard, Simons (172), Knud Saaby, Aalborg (175).

Tillykke til vinderne.
Den fulde resultatliste kan ses her

Som omtalt ovenfor havde et rekordstort antal spillere meldt sig til turneringen, og det medførte, at en del seniorer trods lave handikaps ikke fik adgang til turnering. Forståeligt nok udløste det skuffelse hos flere!
Det er overraskende med så stort et antal tilmeldte, og udover Mid-age deltagelsen, så er der sikkert også andre årsager: "golfsult" udløst af begrænsede spillemuligheder under Corona epidemien, Mølleåens beliggenhed nær de andre nordsjællandske baner.

For to år siden var vi i dialog med DGU, som ønskede at støtte op om Mid-age golf og vi blev enige om de kunne deltage i "vores" turneringer, imod at feltet blev udvidet ikke blot med det antal Mid-age spillere der kom med i turneringen, men også med flere pladser til seniorer mm. ift. tidligere år.
Det har indtil turneringen på Mølleåen ikke været et problem; der har været plads til alle og dermed fik vi startet en naturlig "fødekæde" op til Senior rækken.
Men på Mølleåen nåede vi op på hele 186 tilmeldte og det betød desværre at en del spillere ikke kunne komme ind i turneringen, hvilket var meget ærgeligt.

SEGAF kontaktede straks DGU og vi fik yderligere 12 spillere med i turneringen. Dermed nåede vi op på 150 deltagende spillere, hvoraf de 21 er Mid-age spillere (3 ekstra pladser).
Men desværre var der stadig en del seniorspillere, der ikke kom ind i turneringen, hvilket vi naturligvis ikke ønsker fremadrettet.
SEGAF vil følge tilslutningen til kommende turneringer meget nøje og se om det er et enestående tilfælde eller om der fremover fortsat vil være et så stort antal spillere, der ønsker at deltage.
Vi kan af gode grunde ikke ændre på Turneringspropositionerne i indeværende år, men SEGAF er i dialog med DGU mhp. at lave en ændring til næste år således flere spillere vil kunne komme ud og spille turneringer. Vi vil holde jer informeret, så snart vi ved mere.

Generalforsamling 2020!

I skrivende stund er det stadig uafklaret hvornår og hvor vi kan afholde generalforsamlingen.
Såfremt forsamlingsforbuddet ændres til max 50 personer den 8. juni, nærmer muligheden sig for at vi kan tage en beslutning.

Danish Senior Open 2020

DSO afvikles på
Simon's Golfklubs bane
den 23.-25. juli

Bestyrelsen har den intention at DSO afvikles på skiftende baner i Danmark, så efter 2 spændende og udfordrende år på Scandinavian fandt vi, at det var tid til et skifte.
Vi takker Scandinavian for en super velplejet bane og for et forbilledligt samarbejde, og vi håber, at vi om nogle år kan vende tilbage.

Tilmelding her.

SEGAF OPEN

Vi er i dialog med Lyngbygaard med henblik på afvikling af
SEGAF Open i august måned.

Såfremt interessen er stor nok, arrangerer vi middag lørdag aften!
Som sædvanligt vil SEGAF medlemmer have fortrinsret ved tilmelding, ligesom medlemmerne får rabat på turneringsfee.
 

Støt vores sponsorer!

Sent for Free via MPZMail
Start sending beautiful campaigns in seconds.
Try MPZMail FREE